Så er der...

Ja så er der skam allerede blogindlæg fra mig igen:-))
Har du set det nye magasin på scrapsisters? ellers smut lige over og se alle de flotte og inspirerende artikler der lige er udgivet.
Jeg lavede et par bidrag til Stampin´up artiklen. Vi sponseret noget papir og dims og skulle lave kort eller layout med det. Jeg valgte at lave disse 3 kort.
Super-lækkert papir og jeg er faktisk lidt vild med den lilla farve.


Billedet jeg har brugt er fra Vivi Gade skagen serien



"tillykke" har jeg brugt stampin up punches til


Her har jeg også brugt en stampin up puch til blomsterne og sat en dew drops i midten. Billedet er atter fra Skagen serien og så har jeg puttet lim og drysstet lilla glimmer over langs kanten af billedet

Ellers vandt Keyson igen en førsteplads i juniorklassen, så nu er han næsten avls-godkendt. Han skal lige fotograferes i hofter og "knæ" når han bliver omkring 1½ år.

Jeg går jo stadig sygemeldt med en virus på balancenerven. Rigtig ubehageligt, så jeg håber det snart fortager sig så jeg kan komme på arbejde igen.

Nyt fra mig

Hold da op det er 2 måneder siden jeg sidst har fået skrevet herinde!!!!
Jeg har dog indset at jeg aldrig bliver en flittig blogger, men skriver lidt herinde når jeg har overskud og tid til det.

Keyson er jo en voksen dreng nu, 9 måneder og er kommet i puberteten så han er meget interesseret i alle de dejlige hunde-damer vi møder på turene.
Han skal på udstilling i Herning her i næste weekend både lørdag og søndag så det bliver spændende, han er nu rykket op i juniorklassen.



Lidt scrap bliver det da også til men det er lidt projekter til scrapsisters så det kommer på senere.
Jeg har dog et enkelt kort at vise som er lavet til Jettes artikel på magasinet på scrapsisters. kortet er lavet til Sofie som blev 5 år først i oktober så jeg har brugt et billede af hende i rammen


Det er et Trifoldcard og du kan finde vejledningen på magasinet her: http://www.scrapsisters.dk/magasinet/?p=213

Nyt...og en trist lille historie...

Lige lidt nyt igen der er jo lidt længe imellem :-) jeg har en del layout jeg lige skal have taget billeder af så kommer de ind.

Jeg har lovet at lægge et nyt billede ind af Keyson og her er han som 9 uger gammel



Her er Keyson så næsten 8 måneder gammel og allerede en flot eurasier på 30 kg :-))


Han var til sin første udstilling for snart 14 dage siden og fik en flot 2. plads. Der var rigtig mange spændende dufte så Keyson løb med næsen i jorden hele ringen rundt så det må vi gøre bedre næste gang. Vi skal afsted til Trelde Næs her den 11-12september og der håber vi så på en 1. plads :-)


Jeg fandt lige denne lille historie på Kennel Tværskovs hjemmeside og er nødt til at dele den med jer. Den giver godt nok stof til eftertanke...og man kniber da en tåre..

-------------------------------------------------------------

Læs denne her lille historie
og tænk dig rigtigt godt om inden du køber hund...

Af Jim Willis 2001

Copyright Jim Willis 2001


Hvor kunne du gøre det....

Som hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til, at le. Du kaldte mig dit barn og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder, blev jeg din bedste ven. Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger: "Hvor kunne du gøre det ?", men så lod du dig formilde og kløede mig på maven.

Det tog lidt længere tid end forventet, for mig, at blive renlig, fordi du havde så frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre. Vi gik lange ture og løb i parken, kørte i bil og holdt ind for, at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi "is er dårligt for hunde", sagde du) og jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.

Lidt efter lidt begyndte du, at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på, at finde en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem og da du blev forelsket. Hun, som nu er din hustru, er ikke et "hundemenneske" - alligevel bød jeg hende velkommen i vores hjem, prøvede at vise hende hengivenhed og lystrede hende. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig.

Så kom menneskebabyerne og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til, at gøre dem noget og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et hundebur. Åh, hvor jeg dog længtes efter, at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave".

Efterhånden som de voksede op blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen. Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede, at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og deres inderste tanker og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.

Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte historier om mig. Gennem de senere år har du bare svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din hund" til bare "en hund" og du brød dig ikke om, at have udgifter i forbindelse med mig.

Nu har du fået et jobtilbud i en anden by og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrstilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for "din familie", men der var en tid, hvor jeg var den eneste familie du havde. Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet. Der lugtede af hunde og katte, af frygt og håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde: "Jeg ved du vil finde et godt hjem til hende." De trak på skuldrene og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med "papirer". Du var nødt til, at vriste din søns fingre fri af mit halsbånd mens han skreg: "Nej, far ! Du må ikke lade dem tage min hund". Og jeg blev bekymret for ham og hvad han netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende. Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt, at tage mit halsbånd og line med. Du havde en deadline du skulle nå og det har jeg også nu. Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på, at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde: "Hvordan kunne du gøre det?"

De er så opmærksomme over for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader. De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden.

I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden, i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm... eller jeg håbede, at der i det mindste ville være nogen, som brød sig om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade hundehvalpe, - der uvidende om deres egen skæbne - boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede.

Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum. Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse. Kærlighedsslavens dage var talte. Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det. Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben, mens en tåre løb ned af hendes kind. Jeg slikkede hende på hendes hånd, på samme måde som jeg plejede, at trøste dig for så mange år siden.

Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede: "Hvordan kunne du gøre det ?" Måske forstod hun mit hundesprog, for hun sagde: "Undskyld". Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job, at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat, mishandlet eller forladt eller skulle klare mig selv - et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted. Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk, at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det ?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede Herre jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv, vise dig så stor loyalitet.

Slut :,o(

Note fra forfatteren: Hvis "Hvor kunne du gøre det ?" gav dig tårer i øjnene, da du læste den, som den gav mig, da jeg skrev den, er det fordi den udgør den fælles historie for millioner, af tidligere ejede kæledyr, der hvert år dør i Amerikanske og Canadiske internater.

Enhver er velkommen til, at udbrede artiklen til ikke-kommercielle formål, når bare den er forsynet med Copyright-noten. Brug den til uddannelsesformål, på Jeres hjemmeside, i nyhedsbreve, på dyreinternaters -og dyrlægekonsultationers opslagstavler. Fortæl offentligheden, at beslutningen om at bringe et kæledyr ind i familien er en vigtig beslutning for livet, at dyr fortjener vores kærlighed og fornuftige omsorg, at det at finde et andet passende hjem til dit dyr, er dit ansvar og at enhver lokal dyreorganisation kan tilbyde råd og vejledning og at alt liv er værdifuldt. Gør dit til, at standse aflivninger og støt alle sterilisationskampanger for, at forhindre uønskede dyr.

Nyt på bloggen :-))

Ja ind imellem er det svært at følge med og nå alt det man gerne vil, men lidt nyt er der da.
Jeg får da lavet lidt kort, dog ikke helt så meget i denne varme, og meget af det jeg laver, har jeg givet væk inden jeg får taget billeder af det. Jeg har da et enkelt Lo og et nyt billede af Keyson der nu er blevet et halvt år og 27 kg tung, en ordentlig bamse. Nu bliver han højst et par centimeter større og måske et par kilo tungere.
Til august skal vi på udstilling i Vejen med ham vi håber så at han har lært at opføre sig ordentligt i ringen, han er jo stadig en stor hvalp, og vil rigtig gerne lege :-)) Vi ringtræner med ham nu, og når vi skal løbe rundt i ringen hoppper han op og ned efter sin snor så det må vi lige have lært ham at man ikke må :-))



Dette Lo lavede jeg til Scrapsisters til en artikel om at scrappe det der gør ondt. Jeg valgte at lave et Lo med min far som jeg har fået kontakt til igen efter 10 år. Har er desværre begyndende dement så der er jo mange ting har har glemt men pyt nu tager vi de gode timer vi kan med ham og det nyder både han og vi.



Nu er der så kun 3 uger til vi har ferie det glæder vi os til. I år tager vi på camping på Sjælland, der har vi ikke camperet før.
God sommer til jer :-))

Lidt nyt på bloggen

Ja jeg ved det godt... jeg er og bliver vist ikke den store blogger, tiden løber simpelthen fra mig.
I denne weekend har vi været på Fyn. Vi lå på Odense City Camping, en rigtig hyggelig plads. Vi skulle med på Royal Canin showet med Keyson som jo nu er blevet en stor hvalp på 4 måneder. Han var et godt trækplaster må man sige alle måtte bare røre ved den lille "bamsehund". Det blev også lige til et lille besøg hos Multiscrap i hendes lækre butik samt et lille visit hos Gurli som laver Orion stemplerne. Et rigtig hyggeligt besøg selv om det blev lidt kort.
Det var nu ikke det bedste vejr da det stort set regnde både lørdag og søndag.



Jeg laver faktisk en masse kreative ting som kort og LOer men jeg får ikke altid taget billeder af det. Her er lige billeder af nogle af det seneste.

Det første kort vandt konkurrencen på Riddersholm Design blog. Man skulle lave et LO eller et kort med hendes papir som er utroligt lækkert :-))



Det næste kort var til mit barnbarn Pernille der havde fødselsdag i april, hun er vild med heste,så det gjorde lykke.



Endelig et Lo jeg lavede til telephongame på Scrapsisters. Det er rigtg sjovt at se hvor forskelligt vi lifter de andres Loer
dette er min ældste pige Dorthe, hun er blevt kaldt Tulle lige fra hun blev født, dog ikke så meget mere efter at hun er blevet voksen:-)))

Jeg har aldrig været hurtigere....

...hverken til at lave så mange kort på så kort tid, eller blogge men da Jette nu presser og tager billeder må jeg jo hellere gøre det.
Vi har haft en rigtig hyggelig dag med masser af kort og snak. Vi har forsøgt at lave lidt med Hero art stemplerne og lave resist embossing.
Børnekortet og bryllupskortet er lavet af det nye Vivi Gade, men jeg oploader lige senere med flere detaljer :-))

Keyson

Ja det hedder vores lille nye hvalp som vi skal hente på søndag. Han er en eurasier og bliver 8 uger i morgen. Vi glæder os så meget til at få hund igen,savnet er stort efter Mads. Vi havde jo planlagt at Mads skulle lære den lidt "gode manerer" men sådan gik det jo ikke. Vi har så på skift ferie i en uge hver hvor vi så skal træne ham til at være alene hjemme.
Ellers går det med fuld skrue vi har haft noget hver eneste dag at rende til, samtidig med at jeg har haft mange vagter til kl 18. Jeg har slet ikke haft lyst til at scrappe elller være kreativ men det håber jeg at "scrap i det jyske" på lørdag kan lave lidt om på.

Med blandede følelser....

ja sådan en dag vi haft i dag. Vi har været på Fyn og se vores lille nye hvalp som nu er 4 uger. Det er en eurasier en rigtig smuk og dejlig hund. Vi får hvalpen hjem her den 7 marts, så der kommer rigtig liv i huset. Det var meningen at vores gamle hund Mads på 13 år skulle lære den lidt gode manerer og at den ikke kulle være alene så mange timer. Men,men men..... sådan kom det ikke til at gå. I morges var vi nødt til at køre til dyrlægen med Mads da han igennem den sidste uge næsten ikke kunne komme op at stå og vi kunne se på ham at han slet ikke havde det godt. Vi var måske lidt forberedte på at vi nok ikke fik ham med hjem igen, men sådan noget kan man åbenbart slet ikke forberede sig på. Dyrlægen var slet ikke i tvivl om, at der ikke var nogen mirakelkur for ham, han havde næsten ingen muskler i bagbenene og vi var nødt til at tage den "rigtige" beslutning. Vi har haft 13 dejlige år sammen med Mads og der vil være et stort savn efter ham. puh... hvor er det hårdt lige nu men håber da han har det godt hvor han er nu.