Sider

fredag den 12. december 2008

flere kort

Ja jeg har lavet et par kort mere, det er det at det kan blive til lige for tiden.
Jeg savner faktisk scrapperiet men synes ikke tiden er der, så er det lidt nemmere med kort.








Tak for de søde kommentarer, skal vist lige en rundtur i "blogland" nu ;-))

Anette´s udfordring

Jeg har lige en enkelt fridag i dag da jeg skal arbejde hele weekenden, en travl tid at være i butik på. Jeg fik så endelig taget billede af kortet jeg skulle lave til Anette´s (Netti) udfordring.
Jette, Betina og jeg fik hver et par nisser af Anette til convention i Gislev. Dem skulle vi så hver lave et kort med. Så her er mit ( længe ventede) bidrag.
jeg kan godt se blitzen går lidt i men det bliver ikke bedre ;-)))







onsdag den 10. december 2008

Blog-candy hos Charlie

Jeg deltog i Charlie´s blog-candy og sørme om ikke jeg var den heldige vinder !!
Sikke lækkerier pakken indeholdt,(Hmmm ja jeg havde smugkikket undskyld)
især rensdyrene er da for cute, man kan jo næsten ikke nænne at bruge dem.
Tusind tak Charlie for den flotte præmie.
Linket til Charlie som har flere blog candyer; http://hjemmehoscharlie.blogspot.com/feeds/posts/default






torsdag den 4. december 2008

Lidt update

Pyh... som tiden løber afsted, jeg får hverken scrappet,blogget
eller andet der bare ligner kreativt. Jeg har lige fået pyntet op til jel i dag men det er også det!!

Ja i dag er det jo så præcis 1 år siden jeg gav min søster min ene nyre.Hvor er det år blevet af?? Ikke et sekund har jeg fortrudt og er kun glad og taknemlig over at den fungerer som den skal på hende.
I dag fik jeg så det sødeste brev og en flot buket blomster for det 1. år af mange der er gået godt. Dejligt og tusind tak endnu engang Joan ;-)))

Her er et billede af den flotte buket













onsdag den 5. november 2008

cybercrop

Ja lidt har jeg da lavet, men blogge... det går ikke for godt. Synes godt nok tiden løber fra mig lige nu. Nå men jeg fik da lavet et par af udfordringerne til cyber-kort-crop på scrapsisters i søndags.
Jeg havde kun tid til at være med om formiddagen men det er helt sikkert at jeg er nødt til at lave flere kort med udfordringerne derfra.
Her er lige de 2 kort jeg fik lavet:




Det første lød udfordringen på et "god bedring kort"




Den anden udfordring jeg var med i var et foldekort.

Kortene blev lidt enkle da jeg ikke er nogen hurtig scrapper-kortlaver, men meget søde alligevel synes jeg.

Tak for de søde kommentarer det er jo altid rart ;-))




mandag den 15. september 2008

Nye kort

Ja så fik jeg lige lavet et par kort i går aftes alligevel.




Lidt enkle men de er nu ok synes jeg.



Nu vil jeg så igang med et LO for selvfølgelig tager jeg da Netti´s
udfordring op ;-)) jeg glæder mig allerede og så nogle farver jeg stort set aldrig har prøvet, så i aften er det nul computer der skal scrappes ;-))))
tak fordi i kikkede med.

søndag den 14. september 2008

scrappers block???

Ja jeg er godt nok nok ikke særlig flittig til at opdatere herinde. Jeg har fået "scrappers block" tror jeg. Det sidste Lo jeg lavede er jeg slet ikke tilfreds med og har så lige mistet lysten lidt til at lave flere, men det kommer forhåbentligt igen når jeg får lidt bedre tid også.
Jeg har lavet et par kort så helt gået i stå er jeg ikke ;-)))

onsdag den 13. august 2008

Kort

Så er der skam nyt på min blog igen.... ja jeg er ved at oppe mig
er der nok nogen der synes ;-))
Jeg har fri i dag så jeg har fået lavet et par kort. Billederne er
ikke blevet for skarpe det regner jo en del i dag.



Dette er et af de stempler jeg købte hos
scrapbooks.dk jeg synes de er lidt sjove de
gamle mennesker. Papir er rester og ellers er det prima blomster





Disse to kort er brug stempler er Penny Black, restepapir, prima blomster
magic mesh og billet jeg har printet fra
scrapsisters.dk som Charlotte har lavet
( takker mange gange ;-))



Ha´en dejlig dag

fredag den 8. august 2008

Nyt LO

Ja så blev det LO færdig, som jeg startde på til "Sabina-dag" i lørdags
det er noget helt anderledes end det jeg plejer at lave.
Måske det er godt nok at skifte stil lidt engang imellem,
jeg tror nu at jeg nok er mere til det jeg
plejer at lave.






Materialer: kanten er noget jeg købte i Sverige og er et ark der er klippet et stykke af, papir er noget der har ligget et stykke tid, knapper, scrappers floss, blomsterne er Prima essentials.

mandag den 28. juli 2008

Tilbage fra ferie

Ja så er vi kommet hjem efter en pragtfuld ferie i Syd-Frankrig,vi havde godt vejr omkring de 30 gr hver dag.

Vi havde campingvognen med og overnattede en del forskellige steder både op
og hjem. Nu har jeg så sendt 200 billeder til fremkaldelse så er der vist ingen
undskyldning for ikke at komme igang igen.
Godt vi skal til Skive til Sabina-dag på lørdag ;-))

Her et billede hvor vi lige er ankommet til en plads lidt oppe i bjergene



Vi har set en masse bl.a var vi en tur i Cannes og se hvor vi selvfølgelig skulle prøve den røde løber ;-))



Vi har heldigvis ferie i denne uge også, den skal så bruges til at få
ryddet lidt op i skure, luget lidt i haven og ellers ren afslapning.
Jeg skal nok lige have lavet et enkelt kort da der er en del fødselsdage
i familien de næste par måneder.

Nu skal jeg så lige på en blog-rundfart de næste dage, jeg kan se der er en masse der har været ret så flittige ;-))

Tak fordi i kikkede med

fredag den 20. juni 2008

Tagget

Jeg er blevet tagget af Charlotte og skal svare på 5 spørgsmål om mig:

1. Hvad lavede du for 10 år siden

Det er jo længe siden ;-) men der blev jeg færdig som social- og sundhedsassistent og arbejdede på Holstebro sygehus.
Som hobby lavede jeg vist mest perlesyning og papirklip

2. 5 ting på din to-do liste i dag:

Må være til i morgen da dagen er ved at være slut:

sove bare lidt længe måske helt til kl 8 ;-))
Tjekke vejrudsigten som forhåbentlig bliver sol og tørvejr
Pakke gummistøvler og regntøj til Rock i Holstebro i tilfælde af en våd fest
Slappe af en hel dag med gode venner og en masse god musik
Hjem i forhåbentlig nogenlunde tilstand så søndagen ikke er helt ødelagt


3. Snacks jeg kan lide:

peanuts og chips med havsalt

4. Ting jeg ville gøre hvis jeg var milliardær:

forsøde tilværelsen for min familie
rejse jorden rundt


5. Steder jeg har boet:

MANGE!!! men sidst Samsø, Skanderborg og Holstebro

Jeg giver den hermed videre til Jette og Netti

fredag den 23. maj 2008

nyt kort

Jeps.... her er skam allerede lidt nyt på bloggen ;-))

I aftes til scrap i Holstebro lavede jeg dette bryllupskort,
der er faktisk kun brugt rester til det.

Ellers skal jeg i gang med at pakke til i morgen hvor jeg jo skal
til scrap i Hjørring. jeg skal følges med Jette, Netti og Bettina, det skal nok
blive rigtig hyggeligt.

ihh... jeg glæder mig så meget, det bliver helt sjovt at se hvordan de holder sådan

et crop nordpå ;-))




tirsdag den 20. maj 2008

Nyt igen ;-))

Tja jeg må jo indrømme at det går ikke for godt med at opdatere, men efter
5-6 timer på arbejde har jeg faktisk brugt min energi så det bliver ikke til
så meget lige nu. Jeg skal til Skejby igen næste onsdag så må vi se hvad de
siger.
Jeg skal prøve at tage mig lidt sammen (igen), godt jeg får lidt
skub til det engang imellem hihi ;-))


Nå men her er skam hele 4 LOér !!!

De første her er fra Argentina










Disse er fra Scrap Event i Sverige og er faktisk som oplægget til opgaverne
Jeg er helt vild med dette papir som er en ny serie fra Maja Design
Billederne er selvfølgelig mine 4 skønne børnebørn




Dette er fra Quick-kutz kurset og titlen er lavet med
det nye alfabet Mademoiselle

onsdag den 30. april 2008

En award

Hjemme igen efter en rigtig hyggelig tur til Scrap-Event i Sverige.
Jeg fik købt en del som jeg nok skal få taget billede af på et tidspunkt.
Jeg har fået en sød award af Dorit, som også er min første.
Den er jeg rigtig glad for




Meningen er så at give denne videre, så det må jeg lige arbejde lidt på at finde ud af

onsdag den 23. april 2008

Nye kort igen

Tja efter en god pause uden scrap og kort, fik jeg lige lavet et par kort sammen med min datter. Det er konfirmationskort som jeg havde bestilling på til butikken hvor jeg arbejder.
Ellers skal jeg jo til Sverige på fredag så mon ikke der bliver lidt at fortælle om og vise efter weekenden;-)))
Glæder mig helt vildt!!!!!





lørdag den 12. april 2008

Nyt på bloggen

Tjae... det er jo ikke fordi jeg har været særlig flittig med at opdatere min blog den sidste tid, og efter et par "hints" fra nogle må jeg jo hellere få gjort lidt ved det.
Scrap er det ikke blevet så meget til efter at jeg er startet på arbejde, jeg er stadig træt så jeg har fået forlænget min "sygemelding" med 2 måneder, så mon ikke det bliver bedre i den tid?
Jeg har fået lavet et enkelt konfirmationskort og et par LOér, men det er kun kortet jeg har billede af. Jeg må lige få taget mig sammen til at få taget billeder her i weekenden.
Håber kortet kan ses det er vist blevet lidt utydeligt




Stemplet er et af de søde raklestempler

Ha´en dejlig weekend

tirsdag den 26. februar 2008

LO til udfordring

Så har der været afstemning i multiscraps
konkurrence, så kan jeg jo godt lægge mine bidrag her på bloggen.

Den 3 udfordring var at lifte denne skitse fra www.pagemaps.com



Emnet skulle være kærlighed. Jeg valgte billeder af Stefan og Sofie til babysvømning.






Udfordring nr 4

Man skulle bruge:

1 stykke karton
2 blomster
3 billeder
4 stk mønsterpapir
5 knapper
6 stk bånd

Jeg valgte billeder fra Argentina-turen de skal jo scrappes ;-))
Jeg er godt nok tilfreds men kunne måske godt have sværtet det hvide karton
så det gør jeg inden det kommer i albummet



Tak fordi i kikkede med og for jeres søde kommentarer, det er jo altid
dejligt med lidt respons på det man laver

søndag den 17. februar 2008

Lo ér igen

Så er det vist på tide at få opdateret bloggen lidt. Jeg har ENDELIG
fået taget billeder af de LOér jeg lavede til træf i Skive.


Det første er af Karoline og Laura, 2 små søde kusiner



Papir fra Karen Marie klip, blomst fra Heidi swap og ellers knapper og scrappers floss


Dette er Pernille som er mit ældste barnebarn





papir fra Cherry Arte, blomster er fra en filtbort købt hos Sabina, og ellers knapper og scrappers floss samt glitterlim


Dette er endnu et LO fra vores tur til Argentina



papir og bånd fra en månedspakke, primablomster, knap og scrappers floss

Tak fordi du kikkede med

lørdag den 2. februar 2008

Bidrag til Scrap-queen 2008

Her er det jeg lavede til udfordring nr 2 på Multiscrap, det var sjovt nok,
men maling kommer jeg vist ikke til at bruge på mine LOér.
Jeg malede doodlingen med pensel hvor jeg havde 3 farver på, en teknik jeg brugte da jeg malede almuemaling. Måske jeg skulle prøve det på et LO



Billedet er af vores hund Mads som ikke er nogen bestemt race ;-))
( taget for nogle år siden)

onsdag den 30. januar 2008

Flere Loér

Så fik jeg taget billeder af de Loér jeg lavede da
jeg besøgte Charlotte. Det er atter billeder fra Argentina
jeg har brugt.





mandag den 28. januar 2008

Kort

Ja jeg nåede jo en masse da jeg var på besøg hos Charlotte i Lunderskov.
Det var nogle rigtig hyggelige dage og jeg fik lært at male stempler.
En helt ny verden er åbnet sig, for det er da utrolig sjovt og samtidig
en god afveksling til scrap. Med Charlotte som "læremester" gik det faktisk helt godt som i kan se









Håber billederne kan ses, og så må jeg hellere tage billeder i morgen af mine
LOér som jeg også fik lavet.

mandag den 21. januar 2008

Lo fra Argentina

De billeder jeg har brugt er fra vores tur til Argentina,
hvor vi var i 2005, men mange af billederne ligger endnu og
venter på at blive scrappet. Jeg har besluttet at NU skal det være,
så dem tager jeg under armen ned til Charlotte i morgen hvor jeg skal på scrap-visit i et par dage. Hmm.. må hellere gardere mig og så tage et par tøse billeder med, hvis jeg skulle gå i stå,haha
Billede af LO er ikke helt godt men det var det bedste af dem jeg tog


Mønsterpapir er fra Sandy Lion, prima blomst
og bogstaver fra Sophisticate alfabet

Udfordring på Multiscrap

Dette er Loét jeg lavede til 1. udfordring på Multiscrap.
Jeg synes det var en svær opgave især fordi man skulle
bruge glimmer og bling, bling. Det er ikke det jeg har brugt mest af,
men sjovt var det nu selv om jeg selvfølgelig ikke vandt.

Billedet er fra kalenderen jeg jo absolut måtte eje til koncerten selv om den kostede en formue




Lo´et er liftet her: http://scrapthegirls.blogspot.com/